Opskrifter


Faktisk er jeg ikke så god til det med opskrifter... der står mange kogebøger i reolen men mest til inspiration. Min opfordring er, at du bruger mine opskrifter på samme måde - de kan naturligvis følges fra ende til anden, men måske har du lige en anden slags mel i skabet i stedet, eller har nødder i stedet for mandler, eller vil have kagen mere fugtig, eller du putter æg i knækbrødet frem for vand for at få mere protein, eller.... Prøv dig frem, det behøver ikke være perpekt, - det perfekte opstår allerede, når du går i køkkenet selv i stedet for at vælge en færdigkøbt løsning med dårligere råvarer og med diverse tilsætningsstoffer! Syn´s jeg :-)

Det med mål i gram og måleske-spiseske/teske er jeg heller ikke så vild med. Så, ofte måler jeg mest i deciliter - og står der 1 spsk., så er det målt med en rigtig ske og derfor bare så´n cirka. Det plejer at gå fint alligevel ;-)

Fokus i opskrifter kan jo være forskelligt - som regel er jeg optaget af enten det med at undgå gluten, mælk og sukker - eller det med at få mere grønt i maden og færre kalorier - eller det med at undgå inflammationssmerter. Heldigvis går det ofte hånd i hånd, så tjek opskrifterne ud og lad dig inspirere!

Generelt om råvarerne:
Kvaliteten af vores råvarer betyder naturligvis alverden for maden... Køb økologisk, når du kan (for både sundhed, næringsværdi, miljø og dyrevelfærd). Køb olier af god kvalitet (koldpresset kokosolie og flydende olier opbevaret i mørke flasker for at modvirke harskning). Gå efter en lav fedtprocent i kød (især OBS ved hakket kød) for at begrænse inflammationsrisiko. Undgå/minimer raffinerede/forfinede produkter, hvor meget af næringsværdien er forsvundet i processen (køb fx groft mel, brug honning eller evt. rørsukker frem for hvid sukker, spis grovpasta, brune ris osv.).



NaturSunds egne opskrifter:

Til mange af opskrifterne bruger jeg en foodprocessor. En lille billig en af slagsen, men hold da op, hvor giver den bare mange muligheder i madlavningen. Her i huset hedder den bare "legetøjet", for den har gjort det så meget sjovere at kunne eksperimentere med fx at lave sit eget "mandelmel" osv. Derudover gør den det bare meget lettere at få spist nogen grøntsager, fordi de kan hakkes eller rives på så kort tid.

Mindre portioner skærer og river jeg stadig i hånden, fordi jeg kan lide den langsomme proces (og det er gratis funktionel træning til mormor-musklen - og man slipper for rengøring af maskinen), men er hele familien samlet, er det altså skønt at snitning "går som en leg"...

God fornøjelse med opskrifterne, og husk, at man må gerne "lege med maden" og udvikle sine egne ønskekombinationer :-)


TIL MÅLTIDER:




BAGVÆRK: