Kostterapi


Kosten er utroligt vigtig for fordøjelsen, hjernen, humøret, hormonbalancen, kredsløbet, musklerne, stofskiftet, knoglerne, organfunktionen, tarmslimhinden – ja for det hele, og bakterierne i tarmene og er meget vigtigere for vores trivsel, end man tidligere har vidst. Derfor vil jeg naturligvis gerne støtte dig i en optimal kost. Men samtidigt tror jeg på, at det bedste vi hver især kan gøre er at fokusere på, hvad der er realistisk for os at ændre på, ”mit næste mulige skridt mod mere sundhed”, frem for hvad der ville være perfekt.

Det er min erfaring, at mange af os ved en del om, hvad der ville være sundt og godt at gøre – og alligevel ofte vælger at gøre noget andet; spise chokoladekiks frem for gulerødder, for eksempel… Jeg arbejder derfor sjældent med specifikke kostplaner, kalorietælling og særlige opskrifter (de findes i overflod på nettet). I stedet bruger jeg min uddannelse fra Kostakademiet til at vejlede i mulige veje til bedre fordøjelse og sundere daglige valg, ofte med baggrund i din bedst mulige tallerkenfordeling. Og dermed mener jeg ikke ”den optimale” men den bedst mulige for dig, med udgangspunkt i din situation, dine udfordringer og dine ønsker!



For det perfekte lykkes meget sjældent. Ved allergi eller andre alvorlige tilstande kan det naturligvis være nødvendigt at prioritere hårdt, men ved ønske om vægttab, mere energi, bedre fordøjelse, bedre livskvalitet og selvfølelse kan det være bedre at gå undersøgende til værks omkring kostens betydning i dit liv, og hvordan du kan træffe bedre valg på daglig basis.


Kostvejledning hos mig vil i øvrigt oftest blive suppleret med den kinesiske kostvejlednings principper og med fysiske øvelser, som kan understøtte fordøjelsen og omsætningen af energi i kroppen. Ud fra min samlede faglighed finder vi i fællesskab ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig med din problematik. Ring gerne helt uforpligtende og få en uddybende snak, hvis du har brug for det, før du eventuelt booker en tid.