Forårsjævndøgn på Eagleroad

Tid: 16-17. marts 2024 kl. 10 lørdag - 15 søndag

Sted: Den store jurt på Kursuscenter Eagleroad ved Skanderborg

Pris: kr. 1.700,- inkl. overnatning og måltider

Sidste år havde vi den dejligste Kyndelmissedag i den store jurt på Eagleroad - i år har jeg booket jurten til 2 fordybelsesdage med markering af Forårsjævndøgnet og det lyse halvårs komme! Vi trækker et par dage ud af kalenderen for at være sammen i cirklen, både inde i det fantastiske runde jurt-rum, ude omkring bålet og i naturen i det smukke område.




Udgangspunktet er animismen og naturspiritualiteten; kontakten til naturens kraft og kredsløb, ånderne/væsenerne/energierne (hvilke betegnelser der nu passer for dig) og årstidens gaver til os mennesker. Vi tager udgangspunkt i forståelsen af Årshjulet, værdien i fordybelse i tærsklerne, i shamanistisk inspirerede redskaber som trommerejse (læs evt. HER) og magisk vandring og deler det i fortrolighed i "talking circle".

Vi skal også lave Qi gong-øvelser, som passer til årstiden og hjælper os til at komme ned i gear, styrke jordforbindelsen og udvide åndedrættet - samt høre om Yang-Qi, som hører foråret til og lade os inspirere af nogle af "de 8 universelle indsigteprincipper", som også er et af grundlagene for NaturSunds Årsforløb (se evt. mere HER).

Fællesnævneren er liv-død-liv-kredsløbet, naturens rytmer og forårets energi, som det forstås og udtrykkes i de forskellige gamle indsigter! Der bliver tid til fordybelse, tid til hygge og socialt samvær, og tid til magiske sange for kraft og forbundethed 🔥🔥🔥💚💚💚🔥🔥🔥


Vi kommer altså til at arbejde både inde og ude og både individuelt og i kredsen. Vi spiser sammen, og menuen bliver primært vegetarisk. Overnatning er i jurten og på sovesal (eller du kan køre hjem og overnatte, men solen står nu op allerede omkring kl 6, så vi skal tidligt op søndag morgen for at hilse lyset velkommen!)

Der bliver grundig introduktion til de forskellige aktiviteter, så alle kan være med - det eneste, du behøver, er interessen for at åbne dig for naturens ånd og kraft og være med i den ramme, som er sat for weekenden 😍😍😍 Er du interesseret men lidt i tvivl, om det er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information 🔥

Retur til kursusoversigten HER