Kvinde, Kreds og Kraft
Tid og Sted: NaturSund og omegn (skov, mark og vand ved Eskerod, Syddjurs) søndage kl. 10-16. Sidste gang 21. september
Tilmelding og spørgsmål til: info@natursund.dk
Pris: Pris kr. 590,-
KREDSEN er et magisk rum; at sidde om Ilden eller om et andet Kraftfokus og åbne for, hvad sjælen har på hjerte, er en helt særlig oplevelse. Et fortroligt rum, et frirum, et åndehul for natursjælen til at udtrykke sig, udvikle sig og bare glædes over at blive set, hørt og mødt uden skepsis eller anden modstand, et rum til bare at kunne "være"....
Kredsen er også et rum/en lukket gruppe på Facebook, som du får adgang til, og hvor jeg lægger opgaver og input ud, ligesom I kan dele indbyrdes, hvad I nu måtte "ha på hjerte"... selvom du måske kun deltager en enkelt gang kan du stadig være fuldgyldigt med i Kredsen både på dagen og i Facebookgruppen, hvis du vil :)
KRAFTEN er den livskraft, den ånd, den energi, den følelse af forbundethed og indre fred, som du mærker i Naturen, føler i glimt, længes efter mere af, løber tør for når hverdagen udmatter dig.... "KRAFTENS FLYD" er oplevelsen af at være genforbundet med "den universelle Væren"/ "Skaberværket"/"Gud"/"Den store Ånd" eller hvilken betegnelse, du nu kan relatere til... Vi har vores egen personlige Kraft, som vi har behov for at passe på og nære - og gennem at åbne sig for Åndens og Naturens Kraft kan vi opleve at modtage hjælp og Kraft fra Universet og dermed genoplade vore egne batterier og finde hvile i bevidstheden om, at vi alle er en del af en meget større sammenhæng end vores eget lille hamsterhjul :)
Kraften og "Kraftens Flyd" vil vi arbejde med på mange måder ved at undersøge og forbinde os, fx til Ilds Kraft, stemmens Kraft, Månes Kraft osv....
KVINDEN, ja det er dig, der gennem dit køn har en særlig forbundethed til Moder Jords og Månes rytmer og kredsløb - dig, natursjælen, som dybt i dit indre ved, at du er forbundet. Dig som mærker længslen trække i dig og bare gerne vil genforbinde dig, fordybe dig mere og gøre det i et trygt og fortroligt fællesskab med ligesindede gennem øvelser i Naturen, samtaler i Kredsen, magiske vandringer, trommerejser og andre naturspirituelle og shamanistiske tilgange!
OM FORLØBET:
Vi mødes nu sidste gang for at slutte det halvårsforløb, som nogen har deltaget i, mens andre kun har været forbi en enkelt eller få gange. Derfor kan du også fint være med på denne dag som en "Kraft-og-inspirations-dag",selvom du ikke har deltaget tidligere.
Overordnet for hele forløbet handler det om at forbinde sig til Kraft og kunne lade den flyde mere frit i livet og hverdagen, udtrykke Kraft, opbygge Kraft og i det hele taget blive mere fortrolig med både sin egen Kraft og Kraften i Naturen.
FUNDAMENTET for forløbet har været Årshjulet med dets højtider (se mere HER), naturspiritualiteten og den shamanistiske vej (se mere HER)
Du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder med det shamanistiske HER og HER, og du kan læse mere om trommerejse HER.
Vi har arbejdet med Kraften på forskellige måder og med fordybelse i den åndelige og naturspirituelle tilgang hver gang. Kvinde-kraft og Kredsens Kraft har været en bærende del hele vejen, derudover har vi fordybet os i elementerne, i Træer (og andre plantefæller og naturvæsener) og i at arbejde med stemmens og Stavens Kraft.
![]() | |
![]() ![]() | |
![]() | |
![]() | |
![]() |
Retur til kursusoversigt HER







