Stille vandring med Qi gong forår/sommer 2026

Tid: 4. maj kl. 18-20.30
Sted: NaturSund og nærliggende skov
Pris kr. 150,-

Tid igen: 1. august kl. 9-12.30
Sted: Vosnæs Pynt
Pris: 200,-

Tilmelding: Betaling til: Djurslands Bank / Reg.nr. 7305 / Kontonr. 1161930 

OG mail til info@natursund.dk med navn og tlf.nummer
Du er først tilmeldt, når jeg har modtaget din betaling :) OBS, betaling refunderes kun, hvis NaturSund mod forventning må aflyse aktiviteten 🥰

Qi gong er bevægelse i stilhed og stilhed i bevægelse. Øvelserne er meditative og rolige, de hjælper dig til at mærke dit fodfæste, trække vejret ned i kroppen og få energien til at flyde igen. Vi går ca. 3 km i roligt tempo, standser indimellem og laver Qi gong og slutter sammen af i NaturSunds baghave 🙂

Alle kan lave Qi gong, og efterhånden som din krop begynder at genkende bevægelserne, vil du kunne mærke skuldrene komme "ned på plads" igen, mens åndedrættet synker i kroppen som bliver lige lidt mere levende og nærværende end før... Skovbad 🦔🌳🌲 og "Earthing" er blevet så populært, men alt vi behøver er at gå ud i naturen, komme til stede og lade sindet restituere gennem blide bevægelser, åbne sanser og godt selskab 🙂

På en stille naturvandring med NaturSund kan du tømme hjernen og gå i dit eget univers - og samtidigt nyde fællesskabet og dele sanseoplevelsen i sommerens livskraftige natur omkring dig. Vi mødes første gang
i baghaven ved NaturSund, anden gang ved P-plads ved vandet. Vi starter med en lille fælles opvarmning og intro til Qi gong, og du behøver ikke "kunne" Qi gong i forvejen ☯️ vi laver hver især øvelserne på vores måde med den erfaring, vi har :) Ruten i maj er ca. 3 km og i juli ca. 5 km. Turene er en veksling mellem gående og stående øvelser og perioder bare med stille vandring, som vil bringe dig bedre i forbindelse med din indre ro og evnen til nærvær her og nu...

I maj står anemonerne stadig lysende hvide i skovbunden, skovmærkene dufter og bøgen er stadig lysegrøn over vores hoveder 😍 I juli har sommerkraften for alvor fat i bøgeskoven, og vi går delvist langs pynten til en fantastisk udsigt over havet 🌊

Lad os mødes, tømme hovederne og mærke kroppens rolige flow flyde sammen med Naturens pulserende livskraft og vibrerende energi - vil du med? 🙂
Læs mere om Qi gong HER

R
etur til kursusoversigt HER