Faglig baggrund
Jeg har flere uddannelser i bagagen, lang terapeutisk erfaring og mange års proces som ”lærling hos Naturen selv”:
Shamanistisk behandler og formidler: Efter mange års personlig fordybelse og udvikling gennem bl.a. healing og gennem shamanistisk træning ved Scandinavian Center for Shamanic Studies, tilbyder jeg workshops, kurser og behandling med afsæt i et animistisk og shamanistisk livssyn og i samarbejde med de ånder og hjælpere, som støtter og vejleder mig i dette arbejde.
”Shamanisme er en ældgammel spirituel tradition og magisk håndværk, brugt over hele verden til healing, problemløsning og til at opretholde balance mellem mennesker og natur”. Sådan beskriver Jonathan Horwitz og Annette Høst shamanismen i en af deres mange artikler på shamanism.dk. Jeg arbejder ”ongoing” på at tilegne mig mere viden og erfaring og en dybere kontakt i dette arbejde. Læs mere om min tilgang til arbejdet med ånderne HER
Selvlært naturterapeut, hvor jeg fysisk bruger naturens rum til især at arbejde med åndedræt, stabilitet og balance, nærværstræning, grounding og afspænding. Jeg arbejder også på et mere følelsesmæssigt og spirituelt plan i naturen og kombinerer gerne men ikke nødvendigvis med min shamanistiske tilgang til naturens kraft. I den sammenhæng arbejder vi i terapien sammen ud fra forståelsen, at alt liv er besjælet, og at vi kan finde hjælp med naturen som inspirator, samtalepartner, åndehul, og rum for at opleve "forbundethed"/mening.
Underviser: Jeg har undervist i flere sammenhænge, blandt andet et år på Livsstilhøjskolen i Gudum i kost og forskellige bevægelsesfag. Både gennem NaturSund og i samarbejde med FOF Djursland tilbyder jeg nu undervisning i fysisk træning (kropsbevidsthed, afspænding, Qi gong, træning i naturen) og i naturspiritualitet og shamanisme, hvor vi forbinder os med naturens rytmer, ånd og kraft, med årshjulet, den kinesiske Yin/Yang-forståelse og universelle principper for naturens påvirkning af mennesket. Det foregår både som enkeltarrangementer, kursusforløb, dags-og weekendkurser, udesidning og gennem årsforløbet Naturspirituel Udvikling.
Uddannet fysioterapeut 1995 (arbejder især med stabilitet, styrke, balance, åndedræt, udspænding, afspænding og kropsbevidsthed, og smertebehandling kombineres ofte med massage)
Uddannet akupunktør 2014 fra AkupunkturAkademiet (bruger akupunktur ud fra traditionel kinesisk medicin og kombinerer med tryk på punkter, brug af cupping, kinesisk kostlære og Qi gong)
- Certificeret Qi gong instruktør 2020 fra AkupunkturAkademiet (underviser primært i Bamai Qi gong/medicinsk Qi gong, Tai chi 18 Qi gong, Shen zhen Qi gong)
Uddannet kostvejleder 2015 fra Kostakademiet med afsæt i Functionel medicine. Stor viden om kost, næringsstoffer og forskellige "diæter" men også indgående viden om fordøjelsen og om, hvordan kosten påvirker hormonsystem, kredsløb, blodsukker, nervesystem m.m. og derigennem har stor betydning for udvikling eller "heling" af mange forskellige lidelser)