Profil og værktøjskasse

Min baggrund:

Jeg har mange års bred erfaring som fysioterapeut og fra 6 års ansættelse i psykiatrien samt 1 år som underviser på Livsstilshøjskolen i Gudum. Derudover er jeg siden 2014 indehaver af egen klinik baseret på akupunktur, fysioterapi, kostvejledning og naturterapi – registreret ved Styrelsen for patientsikkerhed. 

På det helt personlige plan, har jeg dyb erfaring med ”bump på livets vej”, med behovet for at blive mødt og nødvendigheden af at lære at tage bedre vare på sig selv i eget tempo, ét skridt ad gangen... 


Uddannelser og træning:

2015 uddannet akupunktør. Der er stor forskel på, hvilken uddannelsesbaggrund, akupunktører har. Jeg er uddannet på ETCMA-niveau fra AkupunkturAkademiet i Århus – er medlem af Praktiserende Akupunktører samt registreret alternativ behandler (RAB) og holder mig løbende opdateret på kurser. Du kan læse mere om sikkerhed ved akupunktur på Praktiserende Akupunktørers hjemmeside her Patientsikkerhed og akupuntur (aku-net.dk)

Jeg har mange års træning i Qi gong ved forskellige undervisere og er certificeret underviser i ”Medicinsk Qi gong”/ Baimai-Qigong ved Dr. Zhang Hui fra AkupunkturAkademiet.

2015 uddannet kostvejleder fra Kostakademiet i Hover. Uddannelsen er en 2-årig deltidsuddannelse, som fokuserer på ernæring, fordøjelse og den utrolige betydning, som dette har på mange lidelser, fx på problemer med smerter & inflammation, blodtryk & kredsløb, overvægt, hormonelle forandringer, stress, træthed og meget mere.


Siden 2014 gennem kurser og individuelle sessioner beskæftiget mig med shamanistisk praksis under Scandinavian Center for Shamanic Studies.


1995 uddannet statsautoriseret fysioterapeut i Århus.



Tid til samtale er altid en naturlig del af behandlingen hos Natursund; tid til en fælles undersøgende tilgang til mulige årsager for problemerne og til at afdække muligheder for sunde nye skridt med fokus på empowerment.

Blivende forandring er altid det overordnede mål, og vi aftaler indsatsen og målet i fællesskab. Jeg kombinerer mine redskaber fra værktøjskassen, og du får med større viden og selvindsigt en god mulighed for selv at fastholde de positive forandringer fremover!

I værktøjskassen finder du:

Kinesisk medicin (TCM-akupunktur med og uden nåle, Qi gong-øvelser, cupping, livsstil med balance)


Naturterapi (samtale og øvelser i naturen inspireret fra shamanisme, naturens processer og kredsløb, mindfulness og meditation, urtekendskab, bål og shelter)


Holistisk fysioterapi (øvelser, massage, udspænding og afspænding, vejrtrækning, laserbehandling)


Kostterapi (specifik ernæringsterapi ved fordøjelsesproblemer, sygdom og vægtproblematikker, traditionel kinesisk viden om kostens indvirkning på krop og sundhed, generel vejledning i moderne vestlig ernæringsteori, )