Blog, nyt og video

onsdag 13. april 2022

Stress, og hvad du kan gøre ved den

Med foråret kommer ny energi til de fleste af os – det ligger i naturens rytmer; fuglesang, farver, lys og dufte stimulerer os til vågne på ny og leve livet.

Ifølge kinesisk medicin er foråret også forbundet med den opadstigende ”Lever-energi” og kreativitet, som er så livsbekræftende, når den får mulighed for at flyde frit. Selve den grønne farve stimulerer Leverenergien, og det at bevæge sig (gå i skoven, cykle, grave have, lave Qi gong, ”vinter”bade osv.) er den bedste måde til at holde energien i flow.

Men er vi i en situation, hvor der kommer for mange forhindringer for os (indre og/eller ydre), eller hvor der over længere tid kræves andet og mere af os, end vi kan og vil være med til, kan der opstå blokeringer i vores indre energistrømme. Vi kalder det ”Lever-qi-stagnation” og oplever ofte, at det er forbundet med frustration, vrede og langtidsoverbelastning, og det kan udløse en decideret stresstilstand.

Her kommer en beskrivelse af stressens 4 faser – og bliver det for ”tung læsning”, kan du skimme længere ned, hvor der heldigvis også kommer lidt gode input til forebyggelse og restitution 😊

Stress er fra ur-tiden en tilstand i kroppen, hvor nervesystemet og hormonsystemet forsøger at beskytte os mod en oplevet fare – en situation, hvor kroppen er i ”kæmp, flygt eller spil død”-tilstand. Nervesystemet og hormonsystemet hjælper os bl.a. til at være vågne, have højt blodsukker og højt blodtryk. Det vil sige, at det ”sympatiske nervesystem” dominerer kroppens processer, ”kinesisk” sagt er det yang, som styrer energisystemet. Fint i en kort periode men livsfarligt i langvarige perioder, fordi vi er nødt til at have balance mellem yin og yang. Yin står for ro, restitution, dyb vejrtrækning og hele det ”parasympatiske nervesystem”, og den tilstand kan vi først vende tilbage til, når vi oplever, at presset/faren er ovre, og vi trygt kan overgive os til en ”alt er godt – det skal nok gå-tilstand”.

Alarmfasen:

Rent fysiologisk sker der mange komplicerede samspil i hjerne og krop, når vi oplever en stressreaktion. En af de vigtige reaktioner sker gennem HPA-aksen, som starter med en hjernekerne kaldet Hypothalamus. Det er en overordnet hormonkirtel, som ad forskellige veje modtager information fra Thalamus (formidler af alle sanseindtryk), fra det limbiske system (som kan formidle vores følelsesmæssige tilstand) samt fra det autonome nervesystem (vejrtrækning, fordøjelse og blodkredsløb). Hypothalamus analyserer sine informationer og sender besked til kroppen om, hvordan den skal reagere på de forskellige tilstande. Beskeden går til ”hormonsystemets dirigent” Hypofysen. Hypofysen informerer binyrerne om at producere ”akut-hormonerne” adrenalin og noradrenalin, i en fart, så vi kan reagere på faren. Når faren er ovre, sendes information tilbage til Hypofysen om, at der er ro på, og den giver så besked om at dæmpe produktionen igen. Fra yang til yin!

Oplever vi derimod en langvarig fare/belastning, vil Hypofysen vedblivende få besked om, at der er fare på færde, og den vil give ordre til produktion af kortisol, som er vores ”langtidsstresshormon”. Og så har vi balladen, for et forhøjet kortisolniveau kan give mange uheldige effekter i kroppen.

De 2 hjernelap-strukturer Amygdala og Hippocampus spiller også en vigtig rolle i stressens forløb. Amygdala er en del af det limbiske system og har forbindelser til blandt andet Thalamus og Hypothalamus. Den har en ”alarm-funktion” og reagerer på fare/stress ved at stimulere til yderligere aktivitet i det sympatiske nervesystem, mere yang. Bag Amygdala ligger Hippocampus, som har til opgave at berolige sindet og holde Amygdala i skak – balancere yang og yin. Men ved langvarig belastning vil Amygdala ”vokse med opgaven” men Hippocampus begynder at skrumpe – det er uheldigt på flere måder, eksempelvis er Hippocampus vigtig for både hukommelse og orienteringsevne.

Disse funktioner hæmmes, mens frygt og angst (som er knyttet til Amygdala) kan forstærkes yderligere og skabe yderligere stresshormon-produktion. Ved tilbagevendende eller kronisk stress kan hvert enkelt menneske opleve forskellige symptomer, og stressen kan derfor have mange forskellige ansigter. For vi har jo forskellige styrker og ubalancer i vores energisystem og vil derfor reagere forskelligt på de mange mulige effekter af for højt kortisol og øvrige ubalancer efter stress.

Resistensfasen:

Mens den akutte stress kaldes ”alarmfasen, afløses den i langvarige tilstande af ”resistensfasen”. Her kan man opleve nedsat appetit og nedsat fordøjelse, hvilket kan føre til træthed (og deraf trang til stimulanser som kaffe, sukker, smøger og alkohol). Det kan videre føre til svingende blodsukker og deraf irritabilitet, angst, overdrevne bekymringer og søvnproblemer. Endvidere udpines kroppens energi, da det ikke er en balanceret og næringsrig kost, og fordi fordøjelsessystemet belastes yderligere under manglen på tilførsel af fibre, gode tarmbakterier og sunde fedtstoffer.

Stressen kan derudover også føre til øget produktion af glucokortikoier, som blandt andet hæmmer kroppens evne til at bekæmpe infektioner, og af mineralkortikoider, som holder på salt og udskiller Natrium (natriummangel er alvorligt og kan fx give blodtryksfald, muskelkramper, apati, hovedpine, lægsmerter, kvalme, opkastning og svimmelhed).

Endelig vil stress medføre en øget aktivitet i skjoldbruskkirtlen for at hæve stofskiftet samt i leveren for at øge fedtforbrændingen – alt sættes ind på at overleve her-og-nu uden tanke for langvarige konsekvenser, fordi reaktionerne oprindeligt er beregnede til at overleve en naturbrand, en truende bjørn eller andre tidsbegrænsede udfordringer.

Udmattelsesfasen:

Hvis det stadig ikke lykkes at give nervesystemet en overbevisende oplevelse af, at ”alt er godt”, vil ”resistensfasen” gå over i ”udmattelsesfasen”. Her udtrættes binyrerne efterhånden af det langvarige overarbejde, og der kan generelt ske et sammenbrud af reguleringsmekanismer i immunsystemet, nervesystemet og hormonsystemet. Symptomerne kan være svingende blodsukker, nedbrydning af slimhinder (og øget infektionsrisiko), nemt til sygdom, træthed, nedsat koncentration og hukommelse, søvnløshed, generelt tab af livsnødvendige næringsstoffer og proteinniveau. Kvinder kan blive påvirkede med hormonelle ubalancer, PMS-smerter og menstruationsforstyrrelser.

Udbrændthedsfasen:

Den sidste fase kaldes ”udbrændthed” eller ”binyretræthed”/hypoadreni. Kroppen holder simpelthen op med at producere stresshormonerne, og al aktivitet bliver udmattende; det er svært at komme op om morgenen, den vedvarende træthed går ikke over efter søvn, der er trang til salt og salte fødevarer, der er nedsat sexlyst og generel mangel på energi, som gør hverdagen helt uoverskuelig at overkomme. Det kan selvsagt føre til mindre livsglæde og depression men også rent fysisk betyde, at det er svært at komme sig efter sygdom, lav tolerance for stresspåvirkning (lyde, lugte, mange mennesker, følelsesmæssig belastning mm), dårlig kognition og hukommelse samt svimmelhed.

Binyretræthed menes blandt andet at kunne spille en rolle ved sygdomme som kronisk træthedssyndrom, leddegigt, alkoholisme, iskæmisk hjertesygdom og kroniske luftvejsinfektioner. Andre opremser langtidskonsekvenserne af stress som hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, allergi, astma, depression, demens, Alzheimers og parkisonisme…

Vi kan heldigvis gøre noget:

Det er måske lidt nedslående læsning for de af os, som har (måske har haft) svært ved at passe på os selv og derfor har presset os selv ud i fase 2, 3 eller 4 – og der er da heller ingen tvivl om, at det bedste som altid er forebyggelse. Igen er det jo en helt individuel proces for den enkelte, men både til forebyggelse og til genopbygning er der heldigvis mange gode råd, måske også nogen, som giver mening for dig:

Helt overordnet er det naturligvis meget vigtigt at få brudt med det, som udløser stressen. Det kan være ydre eller indre problemer og udfordringer – de skal løses (fx få talt med chefen og kollegerne), eller man må flytte sig fra dem/bryde situationen (fx lav om på din jobsituation), og er dette umuligt, kan det være forløsende at arbejde med, hvordan man selv ser på det/tænker om situationen (fx accepter, at du ikke kan ændre situationen, og at den ikke er dit ansvar, selvom det føles sådan). Stress handler om ”oplevet fare” – og somme tider kan presset/fareoplevelsen reduceres ved at få andre øjne på tingene, måske med en god ven eller psykolog/terapeut. Eller blive bedre til at ”leve med det”/ acceptere den situation, som er – og være mild mod sig selv!

Derudover kender de fleste nok til det gavnlige ved en god livsstil i forhold til kost, søvn, frisk luft, sund bevægelse og nærende socialt samvær. Gode sanseoplevelser til Thalamus og positive oplevelser og følelser til det limbiske system medfører beroligende beskeder til Hypothalamus, som så nedregulerer stresshormonproduktionen. Desværre er det bare lige de ting, som er svære at skabe og prioritere selv, når stressen tager styringen. Måske kan en partner eller ven være den nødvendige støtte til at skabe forandring – hvis bare der bliver talt om det. Ellers kan det være nødvendigt med mere konkrete redskaber…

Kosttilskud er ikke en vej i sig selv men kan være en god hjælp til at belastet energisystem. Som udgangspunkt giver en stærk og letoptagelig vitamin-mineral-pille god mening. De sunde fedtstoffer er vigtige bl.a. til hjernen, så omega 3 kan også være et vigtigt tilskud. Langtidsbelastning tærer meget på B-vitaminerne, så en B-vitaminkompleks er et godt supplement. Tarmens tilstand (slimhinden og bakteriefloraen) er også presset under stress, og den er helt afgørende for fordøjelsen og optagelsen af ny energi til krop og hjerne. Tilskud med probiotika (gode tarmbakterier) er derfor meningsfuldt, hvis du oplever, at maden ikke kommer helt uproblematisk gennem systemet! Rosenrod (og de øvrige adaptogene urter) er gode til at understøtte en balanceret brug af kroppens ressourcer og samtidigt virke opbyggende. Faktisk er der rigtig mange mulige gode kosttilskud, det må være et individuelt valg, spørg evt. en kostvejleder eller i en helsebutik.

Fysisk restitution: Afspændings”bånd”, yoga, vejrtrækningsøvelser, grounding, Qi gong og meditation kan være gode aktiviteter/muligheder for at styrke yin-tilstanden i kroppen; roen og restitutionen. Baldrian-te eller kamille kan virke beroligende og hjælpe til at falde i søvn – og god ”søvnhygiejne” er selvsagt vigtig (undgå skærm og skarpt lys før sengetid, spis ikke sen aftensmad, drop eftermiddags- og aftenkaffen og mange flere gode råd, spørg Google).

Behandling kan være en god hjælp til hurtigere at få balance i krop og sind igen. Afspænding, zoneterapi, akupunktur og naturterapi er gode bud. Det handler om at få genetableret det indre flow og skabe plads til den dybe vejrtrækning, den afspændte tilstand i muskler og organer og en god balance i vores hjernebølger.

Kost og ernæring er noget af det, som meget nemt nedprioriteres i en presset periode – og som kan være rigtig svært at tage hånd om, når først energien virkelig er brugt. Du kan booke en kostvejledning, som hjælper dig til at prioritere og sammensætte din hverdagsmad, så den bedst muligt understøtter produktionen af de aktiverende hormoner først på dagen og de beroligende og søvnstimulerende sidst på dagen. Og så du får en god fordeling af de forskellige næringsstoffer og nødvendige fibre, vitaminer og mineraler, som kroppen er kommet i underskud af. Hvis du hellere selv vil give dig i kast med det, kan du fx Google på Døgnrytmekost og finde gode input der! Eller, følgende gode råd kan måske være til inspiration: sund hjemmelavet fastfood af enkle gode råvarer (fx tortillas med blandet salat og hakket okse) – lav større portioner og frys ned til de travle dage (supper, kylling i karry, chili con carne…) – frosne grøntsager er fine og absolut bedre end ingen grøntsager – frisk frugt, gulerødder, nødder, mandler og mørk chokolade er gode alternativer til usunde hurtige stimulanser.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at gøre noget godt for dig selv, stoppe op og mærke efter, om du er på vej ind i en af stressfaserne, og om det er nu, du skal gøre noget ved det. Er du interesseret, kan jeg byde ind med forskellige muligheder for at hjælpe i forløbet; med kostterapi, afspænding & åndedræt, akupunktur, naturterapi og Qi gong-øvelser. Ring gerne og få en snak, om det kan være noget for dig, som altid helt uforpligtende på tlf.: 20 98 64 97.

Blog, nyt og video

Stress, og hvad du kan gøre ved den

Seneste blogindlæg og nyheder

Seneste videoer